Du handler som

Porto

Her på siden har vi samlet vores udvalg af gode portvine fra Quinta Infantado. Quinta Infantado er portugisiske portvine i verdensklasse. De har produceret portvine siden 1816 og ved derfor lidt om at lave en god portvin. Vores udvalg gælder både deres Vintage og Tawny portvinstyper. Vintage er en af de lidt finere portvinstyper og kan bruges både til osteborde (især blåskimmeloste), vildtretter, peberbøffer og krydrede retter. Hvilket gør det til en meget alsidig portvin. Vintage nydes i temperaturen 16-18˚C for den bedste smagsoplevelse.

Herudover har vi den lidt mere tykke, Tawny, som er en af de fire overordnede portvinstyper. Tawny porto nydes til lette og saltede osteborde samt desserter (dog ikke søde desserter). Så anbefaler vi at nyde vores Tawny i temperaturen 12-15˚C. Du skal blot tage portvinen ud af køl en halv time før servering. Så vil vi gerne gøre opmærksom på at Vintage, modsat Tawny, taber dets friskhed meget hurtigt efter åbning. Så vi håber du får en god oplevelse med vores portvine fra Quinta Infantado.

Læs mere
Læs mindre
Filter
4 produkter
Portvin Quinta do Infantado 10-års Tawny
Om Quinta do Infantado 10-års Tawny Quinta do Infantados 10-års Tawny er en komplet og seriøst harmonisk portvin, der med sin - for portvin - lidt tørre smag og rene, saftige frugtsyre lægger afstand til det brede felt af tawny-vine spredt ud over Douro-dalen.   Vinen laves udelukkende på A-klassificerede marker i subregionen Cima Corgo, der huser vinmarker fra alle de største og mest berømte Portvinshuse. Endvidere benytter de sig hos Quinta do Infantado kun af 5 ud af områdets i alt 71 tilladte druesorter. Tre af disse - Tinta Roriz, Touriga Nacional og Touriga Franca betragtes som de "ædle" sorter og udgør i alt 90% af deres totale beplantninger. Det kommer der ikke store mængder ud af. Til gengæld får man med disse sorter det bedst mulige udgangspunkt for at lave førsteklasses portvin, og sådan én er Quinta do Infantado 10-års Tawny! Aroma og smag Sammensat af fadlagrede vine med et aldersgennemsnit på 10 år opnår vinen en intens og rig aroma fuld af bl.a. nødder, appelsinskal, karamelliseret sukker og nougat. Smagen er intens og selvsagt relativt sød. Alligevel opleves den mere tør, bedre sammensat og også friskere end flertallet af 10-års Tawnyer derude. De 20% alkohol stikker ikke ud men forener og intensiverer snarere de øvrige indtryk. Og så øger den selvsagt længden på den elegante, bløde og næste mineralsk dirrende eftersmag, der har en - for portvin - høj syre og dog en super klassisk tawny-smag, når det er bedst. Serveringsforslag Denne tawny kan bruges i selskab med både det salte og søde køkken, f.eks. til mørke gryderetter, retter med nødder, et bredt udvalg af oste eller til ikke alt for søde desserter. Vi anbefaler servering ved 12-13 grader af gode hvidvinsglas. Vinen kan holde sig frisk i op imod 30 dage efter åbning.

 

256,00 kr.

(320,00 kr. inkl. moms)

Varenummer: 0943.NV

Portvin Quinta do Infantado 2015 Vintage
Den absolutte topvin fra infantado. Kun i gennemsnit hvert tredje år frigiver Roseiras familien en vintage portvin. Således kommer dette eksmplar fra nogle af de bedste portvinsmarker i det lille Gontelho, der dyrkes med minimal sprøjtning og uden brug af pesticider. Alt er høstet ved håndkraft, og alt fungerer i det hele taget manuelt, hvilket er en af forklaringerne den altid meget personlige stil i Infantados Vintage Port. Vinen har en overdådig aroma pakket med bl.a. sorte kirsebær, brombær, lakrids, blæk, mokka, blommer og sten. Her i de unge år er der desuden et markant tørstof i eftersmagen og så alligevel en finesse og elegance, der gør den mere letløbende end flere ældre årgange. Servér vinen i det søde men også det salte køkken. Prøv den f.eks. her i sin ungdom til peberbøf eller til grillmaden Alternavt kan vi anbefale den til mørke chokoladedesserter eller - om 10-20 år - til risalamande! Vi anbefaler servering ved 10-12 grader af hvidvinsglas. 90 point - Robert Parker/Wine Advocate, august 2019 The 2015 Vintage Port is a field blend from old vines (50+ years) that comes in at 85 grams per liter of residual sugar. This is lighter styled, fresh and easy, but with fine intensity of flavor. The freshness just now is actually rather glorious. Its fine acidity lifts the fruit on that flavorful finish, but it does lack some concentration for a top VP. This producer does tend to emphasize elegance in general and the vintage does as well. Its structure is average. This is a great deal of fun, but I'm not sure it will develop much. That said, its acidity will help preserve it and it is very tasty—impossible to dislike.

 

639,20 kr.

(799,00 kr. inkl. moms)

Varenummer: 0944.2015

Portvin Quinta do Infantado LBV Late Bottled Vintage
Fra herlige 2015 har Quinta do Infantados LBV lagret 3 år længere end deres klassiske vintage (ca. 5 år i alt). Dette sker i gamle store egetræsbeholdere, hvormed vinen opnår en større grad af oksidation/modning og gøres mere drikkemoden som ung end tilfældet er det for en Vintage, dog stadig med friske frugtnoter, der kan føres tilbage til druernes høje kvalitet. I glasset følges en mørk rubinrød farve af en charmerende aroma, der både indebærer solbær, kirsebær, kaffe, blommer og chokolade. Smagen er intens og kraftfuld med bløde smagsnuancer af boysenbær, solbær, chokolade og med en snert af tannin. Sidstnævnte giver lidt bid tager flot toppen af den oplevede sødme, der nødvendigvis følger med Portvin. Infantados LBV kan ældes for større kompleksitet og modne præg, men vi anbefaler at nyde inden 2025, hvor dens charmerende frugtige profil endnu spiller førsteviolin. Flot og klassisk match til f.eks. chokoladekager, ris a la mande med kirsebærsovs og et bredt udvalg af oste, især skimmeloste såsom Stilton og Gorgonzola. Ved opbevaring på køl kan flaskens indhold holde sig i op til en måned efter åbning.

 

224,00 kr.

(280,00 kr. inkl. moms)

Varenummer: 0941.2015

Portvin Quinta do Infantado Tawny
Infantados Tawny blandes af 3-4 forskellige årgange fra A-klassificerede marker, der hos andre producenter normalt er reserveret til deres Vintage Port men som her altså bruges til alle vinene. Af dem er denne Tawnyen af de mest klassiske vine fra vinmager João Roseiras hænder. Brunrød og orange står vinen flot i glasset med klassisk Tawny nuancer i duften med bl.a. appelsinskal, læder, brun farin og hasselnødder. Smagen er pakket med nødder, appelsinskal og nougat i en struktureret smag med let sødme i eftersmagen. Dette er stor klassisk Tawny, der kan anvendes til et bredt udvalg af ikke alt for søde desserter, ost eller blot til et glas i utide. Vi anbefaler servering ved 12-13 grader af gode hvidvinsglas og vinen kan holde sig frisk i op imod 30 dage efter åbning.

 

144,00 kr.

(180,00 kr. inkl. moms)

Varenummer: 0940.NV